ENERGIPIL
NYE MULIGHEDER FOR PIL
Lantmännen og NY VRAA i ny licensaftale for moderne
pilesorter
NY VRAA har været en pileleverandør og har arbejdet med pil i omkring 35 år. I 2012 besluttede vi at fokusere på pil og i dag producerer vi pil på 500 hektar. NY VRAA er også den førende partner i Danmark og i udlandet, der leverer rådgivning i forhold til sortsmateriale, plantning, høst og salg samt egenudviklet maskineri.
Forespørgsler vedrørende vidersalg og køb af plantemateriale kontakt NY VRAA på nedenstående link.
KONTAKT
NY VRAA er den nye licenstager og med Lantmännen vil vi udvikle afgrøden ved at introducere nye sorter på markedet.
Lantmännen er en af få avlsvirksomheder i verden med pil i porteføljen. Avlen er langsigtet og det primære avlsmål er højt biomasseudbytte, sammen med klimatilpasning og modstandsdygtighed. Energikrisen og søgen efter plantebaserede alternativer i forskellige processer har øget interessen fra både traditionelle og nye markeder.
Læs pressemeddelelse
KØB ENERGIPIL
PLANT ENERGIPIL
Energipil er unik som energiafgrøde. Høj tilvækst, gode miljøegenskaber og ikke mindst en økonomisk attraktiv afgrøde for dig som landmand.
Især er energipilens miljøegenskaber vigtige i relation til de krav der i dag stilles til det moderne landbrug. Landbruget skal sænke sit forbrug af pesticider, reducerer sin udvaskning af næringssalte og være med til at sikre fremtidens drikkevand.
Hvis der på gårdniveau er tale om harmoniproblemer, kan energiskov indføres i afgrødevalget og dermed mindske gårdens miljøpåvirkning. Dernæst kan energiskov i rigtig mange områder placeres strategisk på arealer hvorfra der afstrømmer næringssalte til følsom natur. Det kan åbne mulighed for at landmanden ”bag ved” kan dyrke konventionelt.
SÆSON OG DYRELIV
Der dyrkes i dag energipil på ca. 4000 ha. i Danmark. Arealet er stødt stigende idet økonomien er yderst fornuftig sammenholdt med fx korndyrkning. Energipil høstes i vinterhalvåret, derfor er afgrøden også velegnet til sæsonudjævning. - Altså man flytter en del af sit normale markarbejde fra sommer/efterår til vinter.
FORDELE VED ENERGIPIL
- Høj tilvækst med godt udbytte
- Økonomisk attraktiv
- Reduktion af pesticider
- Du kan få hektarstøtte
- Attraktive miljøegenskaber
- Mindsker din miljøpåvirkning
- Optager uhensigtsmæssige næringssalte
PLANTNING AF PIL
Vi kan plante dine marker med enten energi- eller jagtpil. Vi har et specialiseret hold og kommer med mandskab, maskiner, udstyr og plantemateriale.
HØST AF PIL
Vi tilbyder høst af energipil over hele landet og aftager også gerne flis på rod. Ønsker du yderligere information om høst og priser, kan du kontakte os på tlf. 9696 6200.
Vi kører med en John Deere finsnitter. Her kan vi også beskære større og tykkere pilegrene.
DYRKNINGSMANUAL ENERGIPIL
SE VEJLEDNINGQUICKGUIDE PILESTIKLINGER
SE VEJLEDNINGJAGTPLEJE
SE VEJLEDNINGPRISER
- PLANTNING AF PIL
KONTAKT OS
ENERGISKOV
- HVOR OG HVORFOR?
Er der landskabsmæssig betragtning og områder hvor energiskov bør fremmes og andre områder hvor energiskov bør undgås?
Generelt mener vi at energiskov passer ind mange steder, men der er afgjort arealer hvor man skal være kritisk med placering af energiskov, hvis det er landskabsmæssige hensyn.
Vi opfordre derfor altid landmænd, der ønsker at plante energipil, til at vise hensyn til naboer. Når det så er sagt så høster man kun på arealerne hvert eller hvert andet år, så der er jo en variation i ”udsigten” om man vil.
Dernæst kan nogle af de konventionelle markafgrøder så som raps og majs også tage en del af udsigten. Det er en kendsgerning at landmænd med køer år efter år dyrker majs på de samme arealer, da afgrøder jo performer bedre og bedre.
Husk, at det f.eks ikke er tilladt at plante nær gravhøje, i § 3 arealer, i Natura 2000 arealer hvis arealet ligger indenfor fuglebeskyttelsesområdet, i beskyttelseslinierne langs kysterne og visse åer samt ådale.
Rådfør dig altid med din konsulent der kan give dig sikkerhed for hvordan det forholder sig på din ejendom.
REDUKTION AF PESTICIDER
Fakta er at der ved moderne dyrkning af energipil ikke er et stort forbrug af pesticider.
Her sikres der altså at man passer på bl.a. sit grundvand og det omgivende vandmiljø i det hele taget. Dette er et godt argument i relation til at man som landbrug eller virksomhed passer på sit vandmiljø. Dit forbrug af pesticider som gennemsnit vil falde hvis du i dag dyrker konvensionelle landbrugsafgrøder.
LANDBRUGETS MILJØKORT
Dansk landbrug kan altså med gode argumenter for alvor kaste sig over denne afgrøde, der får miljø-, energi- og landbrugspolitikken til at hænge sammen. Vi plejer, at kalde det for ”Landbrugets miljøkort” vi kan spille ind i den politiske debat, der ofte giver landbruget imageproblemer. Her har vi at gøre med en afgrøde, der kan skabe politisk velvilje ved dens positive miljømæssige egenskaber.
ENERGIPIL
OG NÆRINGSSALTE
Energipilen findes især de følsomme områder med store vandindvindings interesser og i områder beliggende op til f.eks. fjorde velegnet til at kunne sikre en øget optagelse af næringssaltene og dermed hindre en del af den udvaskning, der finder sted.
Store dele af det danske landbrugsareal er nu indeholdt i det der kaldes ”Natura 2000”. Dette er områder, der er specielt følsomme for påvirkning af bl.a. øget kvælstof. I alt er 8,3% af landarealet udpeget. Følgevirkningerne for de områder, der ligger op til de områder er store. I områderne kan landmanden ikke længere foretage et frit afgrødevalg.
Afgrøden skal være i stand til at optage næringssaltene og her er energipil interessant. I forlængelse heraf er også vandrammedirektivets implementering meget interessant og giver muligheder for energiskov. Her ikke et ord om, om vi finder Grøn Vækst fair i forhold til landbruget, men kun en konstatering af, at det forholder sig sådan!
HVAD ER FORSKELLEN PÅ ENERGIPIL OG JAGTPIL?
ENERGIPIL
Tora:
En meget nem energipil, der giver nogle af de højeste høstudbytter i markbruget. Tora sætter lange, let snoede stammer og ikke så mange sideskud, som mange andre energipil typer. Det gør at specielt pürsch på hårvildt er spændende, da man kan gå for enden af marken og spotte ned igennem rækkerne, hvor dyrene ligger. Når dyrene er spottet, er det op til jægerens pürsch egenskaber at nærme sig dyrene.
Inger:
Energi sort der på velplejet og passet areal godt kan opnå 4 meters tilvækst i planteåret.
Tordis:
En meget etableringssikker pilesort. den breder sig med mange sideskud fra roden efter to år. Ved optimal pasning og rimelige vækstbetingelse, når den 3-4 meter i højden i etableringsåret.
Fremspiringsprocenten på et veletableret såbed er ca. 95 % ved optimal pasning. På jord med stort ukrudts tryk vil fremspiringsprocenten normalt være lavere.
Bjørn:
Etableringssikker på både tør og fugtig jord. Meget kraftig hovedstamme og busket vækst.
JAGTPIL
Karin:
En af de foretrukne pil til klovbærende vildt. Karin kræver en god jord med vandholdende evne for sikker etablering.
Gudrun:
En sort der ikke bliver så høj i sin tilvækst, men sætter mange skud efter nedklipning. Gudrun har store og brede blade og er en klon som vildtet er glad for at stå i da den yder god dækning (og tilsyneladende smager godt)
Torhild:
Fantastisk jagtpil. Nem at etablere med mange skud. Har stor tilvækst.