ENERGIPIL

Energipil er unik som energiafgrøde. Høj tilvækst, gode miljøegenskaber og ikke mindst en økonomisk attraktiv afgrøde for dig som landmand.

Især er energipilens miljøegenskaber vigtige i relation til de krav der i dag stilles til det moderne landbrug. Landbruget skal sænke sit forbrug af pesticider, reducerer sin udvaskning af næringssalte og være med til at sikre fremtidens drikkevand.

Gennem dyrkning af energiskov på landbrugsjord har du den mulighed som landmand, at du kan fortsætte med at dyrke en landbrugsafgrøde der giver fleksibilitet på gårdniveauder, nu hvor der er stigende fokus på miljøet og de krav der nu stilles.

Hvis der på gårdniveau er tale om harmoniproblemer, kan energiskov indføres i afgrødevalget og dermed mindske gårdens miljøpåvirkning. Dernæst kan energiskov i rigtig mange områder placeres strategisk på arealer hvorfra der afstrømmer næringssalte til følsom natur. Det kan åbne mulighed for at landmanden ”bag ved” kan dyrke konventionelt.

Der dyrkes i dag energipil på ca. 4000 ha. i Danmark. Arealet er stødt stigende idet økonomien er yderst fornuftig sammenholdt med fx korndyrkning. Energipil høstes i vinterhalvåret, derfor er afgrøden også velegnet til sæsonudjævning. - Altså man flytter en del af sit normale markarbejde fra sommer/efterår til vinter.

En ikke uvæsentlig følgevirkning af at dyrke energipil er, at vildtet har optimale betingelser. Vildtbestanden vokser og især agerhønen, der i det mere traditionelle og intensive landbrug er truet, er for alvor vendt tilbage. Desuden skaber pilen også gode betingelser for andet vildt, herunder fasaner, rådyr og andet større klovbærende vildt.

Energipil er til dig som ønsker en unik energiafgrøde. Den har høj tilvækst, gode miljøegenskaber og er en god økonomisk attraktiv afgrøde.

Jagtpil er godt til at skabe et åndehul i terrænet. Mange planter jagtpil for at skabe gode faciliteter for råvildt. Dyrene nyder godt af de sukkerholdige pileskud. 

Vi kører med en John Deere finsnitter. Her kan vi også beskære større og tykkere pilegrene. 

Er der landskabsmæssig betragtning og områder hvor energiskov bør fremmes og andre områder hvor energiskov bør undgås?

Generelt mener vi at energiskov passer ind mange steder, men der er afgjort arealer hvor man skal være kritisk med placering af energiskov, hvis det er landskabsmæssige hensyn.

Vi opfordre derfor altid landmænd, der ønsker at plante energipil, til at vise hensyn til naboer. Når det så er sagt så høster man kun på arealerne hvert eller hvert andet år, så der er jo en variation i ”udsigten” om man vil.

Dernæst kan nogle af de konventionelle markafgrøder så som raps og majs også tage en del af udsigten. Det er en kendsgerning at landmænd med køer år efter år dyrker majs på de samme arealer, da afgrøder jo performer bedre og bedre.

Husk, at det f.eks ikke er tilladt at plante nær gravhøje, i § 3 arealer, i Natura 2000 arealer hvis arealet ligger indenfor fuglebeskyttelsesområdet, i beskyttelseslinierne langs kysterne og visse åer samt ådale.

Rådfør dig altid med din konsulent der kan give dig sikkerhed for hvordan det forholder sig på din ejendom.

Landbrugets forbrug af pesticider er steget over de sidste år. Der er en politisk målsætning om at forbruget skal ned. Hvor vidt dette er realistisk skal være usagt.

Fakta er at der ved moderne dyrkning af energipil ikke er et stort forbrug af pesticider.

Her sikres der altså at man passer på bl.a. sit grundvand og det omgivende vandmiljø i det hele taget. Dette er et godt argument i relation til at man som landbrug eller virksomhed passer på sit vandmiljø. Dit forbrug af pesticider som gennemsnit vil falde hvis du i dag dyrker konvensionelle landbrugsafgrøder.

Dansk landbrug kan altså med gode argumenter for alvor kaste sig over denne afgrøde, der får miljø-, energi- og landbrugspolitikken til at hænge sammen. Vi plejer, at kalde det for ”Landbrugets miljøkort” vi kan spille ind i den politiske debat, der ofte giver landbruget imageproblemer. Her har vi at gøre med en afgrøde, der kan skabe politisk velvilje ved dens positive miljømæssige egenskaber.

Energipilen findes især de følsomme områder med store vandindvindings interesser og i områder beliggende op til f.eks. fjorde velegnet til at kunne sikre en øget optagelse af næringssaltene og dermed hindre en del af den udvaskning, der finder sted.

Store dele af det danske landbrugsareal er nu indeholdt i det der kaldes ”Natura 2000”. Dette er områder, der er specielt følsomme for påvirkning af bl.a. øget kvælstof. I alt er 8,3% af landarealet udpeget. Følgevirkningerne for de områder, der ligger op til de områder er store. I områderne kan landmanden ikke længere foretage et frit afgrødevalg.

Afgrøden skal være i stand til at optage næringssaltene og her er energipil interessant. I forlængelse heraf er også vandrammedirektivets implementering meget interessant og giver muligheder for energiskov. Her ikke et ord om, om vi finder Grøn Vækst fair i forhold til landbruget, men kun en konstatering af, at det forholder sig sådan!