
HISTORIEN
I Tylstrup, Nordjylland ligger vores gård smukt omkranset af pilemarker så langt øjet rækker. Her har der gennem tre generationer været drevet landbrug - siden 1989 med piledyrkning. Vi brænder for vores daglige virke og arbejder konstant på at udvikle og udnytte pilens fantastiske egenskaber bedst muligt. I 2012 omlagde vi hele bedriften til økologi for at sikre en bæredygtig fremtid for fremtidige generationer.
De seneste år har vi udviklet os til at være piledyrkernes totale samarbejdspartner i både ind- og udland med rådgivning, plantning, høst og afsætning samt salg af special maskiner og egne produkter.
Vi har på vores marker ca. 90 forskellige kloner fordelt over 500 ha hvor vi løbende selv eller i samarbejde med danske og udenlandske samarbejdspartnere vurderer deres fremtidige potentiale.
PRODUKTUDVIKLING AF PILEEKSTRAKT OG KOMPOST
Vi arbejder løbende på at udvikle nye produkter for at kunne udnytte alle pilens mange facetter bedst muligt. Denne udvikling har affødt nye spændende veje som strækker sig fra kosmetik til højbede.
I 2010 startede vi vores søsterselskab SALIXIN A/S hvor vi producerer og sælger økologisk pileekstrakt til kosmetik og fødevarer mv. Produkteterne sælges i dag igennem distributører i mere end 20 lande verden over. Det kan du læse meget mere om her.
Siden 2014 har vi udviklet og testet hvad der i dag er en 100% spagnumfri kompost produceret på pil og ingredienser fra vores egen gård. Komposten bliver anvendt på både det professionelle og private marked. Du kan læse meget mere om vores kompost her.

MEDARBEJDERE
RUNE KRISTENSEN
PRODUKTION
JONAS P. THOMSEN
PRODUKTION
KRESTEN H. SVENDSEN
PRODUKTION
SØREN S. JENSEN
PRODUKTION