OM OS

HISTORIEN BAG
Nordic Willow Horse
Hos NY VRAA har vi gennem generationer arbejdet med landbrug og økologisk dyrkning af pil. Vores hverdag tager udgangspunkt i det jordnære og i at udvikle løsninger, der fungerer i praksis og gør en forskel for både miljø og mennesker.
I 2023 tog vores arbejde en ny retning, da Louise Bech trådte ind ad døren hos Ny Vraa med en spand hestestrøelse og spurgte:
“Kan vi lave det her – bare bedre?”
Hun kom med en tydelig ambition: at skabe et støvfri strøelsesprodukt, som kunne bidrage til et bedre staldmiljø og samtidig højne standarden for hestevelfærd. Louise blev hurtigt en del af virksomheden og et lille år senere blev vi kontaktet af Københavns Zoo, som ønskede et alternativ til deres eksisterende bundmateriale.
København Zoo søgte en løsning uden spagnum og med dokumenteret hensyn til klima og arbejdsmiljø. De havde allerede erfaring med bioaktive principper – altså en levende bund, hvor mikroorganismer nedbryder affald, reducerer ammoniak og minimerer lugtgener.
PRODUKTUDVIKLING
Den nye og forbedrede "BIOBED Horse"
Efter en grundig udviklingsproces i samarbejde med de 5 største dyreparker i Danmark skabte vi produktet BIOBED – en bioaktiv strøelse, der hurtigt blev taget i brug i landets dyreparker og zoologiske haver. Dyrepasserne bemærkede hurtigt, at de kunne arbejde uden støvmaske, og gæsterne oplevede et mere behageligt indeklima. Strøelsen viste sig at være drøj i brug, nem at vedligeholde og stabil over tid.
Det var netop disse egenskaber, Louise oprindeligt havde efterspurgt til hestestalde. Derfor begyndte vi, i tæt dialog med hestefolket, at afprøve BIOBED i mindre skala i forskellige hestemiljøer. Responsen var klar: Mange ønskede øget hestevelfærd og bedre staldmiljø, men havde andre krav til strøelsen end de danske dyreparker.

Med afsæt i tilbagemeldingerne har vi derfor videreudviklet BIOBED til et særligt tilpasset strøelsesprodukt til hesteverdenen: BIOBED Horse.
Et produkt, som kombinerer det bioaktive mikroliv med støvfrie egenskaber og den lange holdbarhed, der skal til for at skabe et behageligt staldmiljø – hver dag.

BAG OM NY VRAA
- en gård i udvikling
I Tylstrup, Nordjylland ligger vores gård, smukt omkranset af pilemarker så langt øjet rækker. Her har der gennem tre generationer været drevet landbrug – siden 1989 med fokus på piledyrkning. I 2012 omlagde vi hele bedriften til økologi med ønsket om at sikre en mere bæredygtig retning for kommende generationer.
Vi arbejder med pilens muligheder hver dag og udvikler løbende produkter, der bygger på plantens naturlige egenskaber. Vores sortiment spænder fra pilekompost til beplantning, over strøelse til heste, zoologiske haver og dyreparker verden over, til pilebaserede ingredienser til brug i kosmetikbranchen. Udviklingen sker med udgangspunkt i erfaringer fra praksis og med blik for både funktion og hensyn til miljø.
På vores egne marker har vi omkring 90 forskellige pilekloner fordelt over 500 hektar, som vi løbende vurderer og afprøver – både selv og i samarbejde med danske og internationale partnere. Det giver os et solidt fundament for at udvikle løsninger, der både virker i praksis og er skabt med omtanke.
KONTAKT OS
Har du spørgsmål
– eller brug for hjælp i hverdagen?
Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du har brug for afklaring, vejledning eller mere information om brugen af BIOBED Horse.

LOUISES HISTORIE
"Jeg har selv stået med udfordringerne – støv i luften, tungt miljø og urolige heste. Derfor har jeg, i tæt samarbejde med NY VRAA, været med til at udvikle en strøelse, der virker i praksis. BIOBED bygger på daglige erfaringer og et aktivt mikroliv, som giver ro, mindre lugt og bedre luft – både for hest og menneske."
- Louise Bech
Indehaver af Bech Quarter og Partner i NY VRAA