Høst af energipil

Høst af energipil og hvor længe?

Vi får i øjeblikket mange henvendelser angående høst af energipil. Dels er der mange steder vådt endnu, og så er spørgsmålet, hvornår sidste frist er for høst i forhold til energipilens genvækst. Vores bud er en lille måned endnu, men høst skal gerne finde sted, inden pilen springer ud og i almindelighed hurtigst muligt. Vi høster nu igen efter, at vandet har sat sig og forventer, at vi har høstet de indmeldte arealer indenfor ca. 2 uger.

Afsætning af pileflis.

Vi har stadig flere varmeværker, der efterspørger flis. Har du skovflis og pileflis liggende, der er høstet, eller overvejer du at få høstet her i foråret og ønsker, at vi skal afsætte flisen så kontakt os gerne hurtigst muligt.

Plantning i år.

Det ser ud til, at det her i 2014 er sidste år med tilskud til plantning ifølge myndighederne. Hvad der kommer af ordninger fremadrettet, ved man ikke på nuværende tidspunkt ud over, at det virker som om, at energipil kan tælle positivt ift. det nye ord vi skal til at lære nemlig ”Miljøfokusområder”. Men mere om det, når det er på plads. Har du planer om at få plantet arealer til med enten energipil eller poppel her i foråret, så kontakt os gerne snarest, hvis du ønsker at udnytte det nuværende etableringstilskud.

Ny Vraa Bioenergi I/S - Tlf.: +45 9696 6200