Pilehøst - 2016/2017

Tilmelding til pilehøst 2016/2017 i Nordjylland


Høstsæsonen nærmer sig med hastige skridt.
Vi er lige nu ved at planlægge høsten for i år, og vil derfor gerne have besked, om vi skal hjælpe dig med høst af pil i denne sæson.

Send info til
nyvraa@nyvraa.dk  - af mailen skal fremgå følgende:

• Hvor mange ha. skal der høstes. 
• Hvornår marken sidst er høstet.
• Er der tale om en våd eller tør mark, der skal høstes på.
• Adresse og telefonnummer.

Vi skal have besked senest mandag den 3. december.
 
Hvornår skal pil høstes:
Vores maskine kan høste op til Ø 5-6 cm. Dvs. typisk en 2 år gammel pil eller en lille 3 år gammel pil. 

Priser
Høster: opstart og fremkørsel – kr. 900,-
Timepris: kr. 1500,-
Kapacitet omkring 0,5 -1 ha. i timen alt efter marken og pilens størrelse.
Frakører: opstart og fremkørsel – kr. 900,-
Timepris: kr.750,-

Vi opfordrer til, at man selv kører fra med én eller to vogne. Det er nemt, og det giver god mening at bruge sit eget udstyr til frakørslen.
 
Afsætning af flis - kvaliteten af flis, håndtering og opbevaring
Hvis vi skal hjælpe med afsætningen af flis, så skal du sørge for, at flisen bliver skubbet op i en høj stak og herefter dækket ned med en åndbar fiberdug. En dug kan købes bl.a. hos Hedegaard Agro eller Danish Agro. Dugen kan genbruges mange gange.
Varmeværkerne vil ikke aftage flis med over 45 % vand.  Varmeværkerne vil have super kvalitet af brændsel i deres kedler - altså brændsel, der er fri for jord, sten og andre fremmedlegemer.

6 gode råd i forhold til håndtering af flis: 

  • Inden der f.eks. laves en markstak, så skal området planeres ud.
  • Lav stakken på et højt sted, hvor vandet ikke samler sig, og hvor det er muligt at læsse fra. Er der mulighed for at lægge flisen på fast bund, så gør det endelig. Har du en staklade med god ventilation så brug den gerne.
  • Med stor fordel så skub gerne bunken op i så høj en dynge som muligt akkurat som en pyramide. Undgå at der opstår huller, hvor sne og vand ”fanges”.
  • Hvis flisen ikke skal leveres med det samme, så omlæs gerne dyngen efter 1-2 måneder, så der kan ske en yderligere fordampning af vandet. Det gør vi med stor succes. Er du i tvivl så ring til os, vi vejleder gerne.
  • Når der læsses fra pladsen, så husk at der ALDRIG må komme jord med ind i skovlen. Kommer der f.eks. 10 cm. jord med ind i en skovlfuld, så brænder det simpelthen til ”glas” på risten med driftstop til følge. Det har vi endnu til gode at opleve her, men til gengæld ved vi, at konsekvensen er, at vi må se os om efter en ny aftager, hvis det sker!
  • Husk på, at der dannes skimmelsvampe ved lagring af alt flis. Ved håndtering og læsning af lagret flis, så skal man bære maske, læsse med vinden i ryggen eller på anden måde sikre sig.   

 

Et lille trick!
Har du arealer, der snart skal høstes, og er der is i for-ageren, så kør ud med en traktor og bryd isen, så frosten kan trænge ned i jorden. Det er især for-ageren, der kan være en udfordring, da der jo skal vendes ofte der.  

Har du yderligere spørgsmål kontakt os gerne via mail eller tlf. 9696 6200.

Ny Vraa Bioenergi I/S - Tlf.: +45 9696 6200