Billedarkiv & artikler

Alle billeder er taget af medarbejdere på Ny Vraa og må kun bruges iflg. aftale med os.

Man høster som man sår

 

 

 

 

Alle vildtagere er sået i den bedste mening og med det gode formål at forbedre vildtets levevilkår på det givne terræn. Desværre er der ofte langt mellem intentionerne og virkeligheden 

 

 

Af Anders Bach 18.08.2004 
anders@nyvraa.dk 
 

Vildtagrene gavner alle typer af vildt. Både de jagtbare arter, men også de ikke jagtbare. 

Naturen har brug for at jægere og andre naturbrugere giver en hånd her i en af dansk landbrugs mange krisetider, hvor både gravhøje, grøftekanter og vejrabatter risikere at blive dyrket mere eller mindre intensivt. Småvildtet især har brug for de små fødekamre, der etableres i sammenhæng med skov, læhegn og brak. 

Rigtig placering 

Før man sår en vildtager er det vigtigt, at gøre sig klart, hvad en vildtager skal bruges til. Grundideen er, at en vildtager skal give vildtet dækningsmuligheder for flyvende rovvildt. 

Den skal give læ og sol til vildtet, samt give føde. Især det rige insektliv er værdifuldt for fasan- og agerhønsekyllingerne i deres første kritiske periode. Dernæst skal vildtageren give føde i form af frø, der kastes eller pilles af planterne i de forskellige frøblandinger. 

Oftest får man det bedste resultat, set med jagtmæssige øjne, ved at etablere vildtageren på fugtige jorde. Hvilket meget passende ofte er landmandens brakjord. Her trives fuglevildtet bedst og er naturligt tilstede. Det er altid nemmere at holde på dem i deres naturlige omgivelser end det er at forsøge at trække dem op på en sandet, forblæst jordknold. 


 

 Den rigtige blanding 

Problemet syntes jeg har været at finde en frøblanding af planter, der kan vokse sammen og give fødemuligheder hele efteråret og hen på vinteren. Jeg har prøvet at blande mange typer frø sammen med både gode og dårlige resultater. 

Det bedste resultat jeg endnu er kommet frem til med mindst muligt arbejde er at udelukke majs. Majsen er god, når den sås i en ren bestand, hvis man har mulighed for at holde dem ordentligt rene, og tilmed får det gjort hvert år. 

Når jeg skal lave vildtager i en brakmark eller lignende planter jeg i stedet 12-14 rækker hurtigt voksende energipil. Der findes i dag i sorter, der vokser 2-3 meter det første år, hvis de etableres rigtigt. Pil kan plantes både på høj og sandet jord, men tåler også de lave, kolde og fugtige jorde.  En klar fordel er, at den kun skal plantes en gang. Herefter kan man skære dem ned helt eller delvist ned. De skyder da igen næste forår. Pilen skaber læ og dække og på de brede blade sidder insekter i fasanhøjde og på stammerne sidder der lus i lange rækker. 

Rundt om pilene slår jeg et to meter bredt spor, som holdes slået hele året. Her kan vildtet komme ud og tørre sig efter de obligatoriske sommerbyger. Selv om vildtet er i åbent land kan det hurtigt komme i ly af træerne, hvis en duehøg vælger at holde agerhønsene ved selskab. 

 

 

Rundt om sporet sår jeg en blanding af solsikke, honningurt, hestebønne og evt. fodermarvkål. Blandingen giver en farverig kulør på landskabet af grønt, gult og blåt. Der ændrer sig i takt med sommerens udvikling. 

Hestebønnen er svær at få til at lykkedes helt, da den helst skal sås tidligt i april, mens jorden er kold. Ydermere skal den sås i 8 cm dybde for at give et væsentligt udbytte. De andre planter skal gerne sås næsten oven på jorden ved lidt højere jordtemperatur. 

Ofte er det alligevel lykkedes at få fint glæde af hestebønnen ved at så den i samme dybde som de andre planter midt i foråret. 

Solsikkerne er altid med i mine blandinger. Dels er de utroligt flotte, navnlig i august, hvor de står i fuldt flor og dels er de fænomenale til vildtet i oktober, hvor de kaster de olieholdige frø. 

Honningurten bruger jeg som supplement til de andre planter. Hvis alt andet går galt kommer honningurten. Om det så er koldt, vådt eller skyggefuldt i vækstperioden overlever den og kaster sine frø i oktober - november. 

Hestebønnen er en sen plante til at give frø. Først hen i november åbner den sig og både råvildt og fasaner er meget glade for de proteinrige bønner. Ofte holder hestebønnen helt ind i vintermånederne. Ydermere har den et rigt insektliv både under blomstringen i juli, men også senere på året, hvor den fyldes med bladlus. 

Fodermarvkålen bruger jeg af og til, da den kan være samme sted i to år af gangen. Helst med ca. 5 år imellem, da de ellers går til af kålbrok. 

Det første år er det en stor og lægivende plante. Den er grøn og saftig langt hen på vinteren, hvis råvildtet ikke får gnavet den i bund. Først år to giver den de mange frø til glæde for fuglevildtet. 


 

 Så altid på læsiden af en remise 

Specielt i denne blæsende sommer har mine vildtagre haft det hårdt de steder, hvor vestenvinden hærger. Forskellen fra vindside og læside varierer gerne 40 til 80 % i fremspiringen. I vindsiden får man ofte lige så meget ud af at lade ukrudtet vokse. Noget af det kaster jo også frø. 

Udsæd 

Normalt kan man købe udsæden i den lokale grovvare handel. Her er folk også meget villige til at give gode råd og vejledning i brugen af dem. 

Den helt rigtige blanding til ens jordtype kan man kun finde ved at afprøve lidt forskelligt. Fornøjelsen er stor, når man kommer til efteråret og alverdens dyreliv myldrer til og fra vildtageren. 


 

Betingelser 

Før man etablerer en vildtager, kræver det, at man slår brakken eller det ukrudt, der står på stedet med en planeklipper eller lignende. Derved kan man udføre en ordentlig dyb pløjning uden at græstotterne stikker op over alt.  Herefter kan jorden jævnes med en harve eller tromle. Frøene kan så enten sås ud med såmaskine eller med hånden. Sås de ud med hånden, skal der efterfølgende harves eller rives så frøene bliver dækket med fugtig jord. En lokal landmand kan nok overtales til lidt hjælp for et par flasker god rødvin. Navnlig i den periode hvor de alligevel sidder på traktoren i foråret. 

Har man mulighed for det kan man også selv gøre forsøget. Der står rundt omkring på de nedlagte landbrug i Danmark mange gamle plove, harver og såmaskiner til salg for afhentningspris. En vildtager kræver gerne lidt maskiner. 

Men kan man for lidt arbejde og frø fordoble jagtudbyttet med en flot og givende vildtager.  Som bekendt så høster man, som man sår. Det gælder også når man sår og høster sin vildtagre.

 

 

Klip et spor

 

 

Jordrugende fugle er sarte over for rovdyr. Derfor må vi lære at leve med et vist tab. Både blandt de vilde fugle og blandt de fugle vi udsætter. 

 

 

       Af Anders Bach 18.08. 2003 
                 anders@nyvraa.dk

Vi kan dog gøre meget for at hjælpe vildtynglen på rette vej. Ofte er det ikke meget hjælp dyrene behøver for at klare sig igennem de første krævende måneder af deres liv. 

En fasankylling kan nærmest drukne i et mælkebøtteblad. Efter to dages bygevejr, som vi så ofte ser i Danmark, er livet hårdt for de nyklækkede kyllinger. 

De vilde fugle passer godt på deres yngel. Ofte er de ret standfaste, specielt agerhønsene. De kan hjælpes meget ved at slå spor i græsset så kyllingerne kan komme ud og tørre og sandbade efter en dugvåd nat eller en dansk sommerbyge. 

Hold sporet slået året rundt, så ikke reden pludselig dukker op bag slåmaskinen det sene forår, når man er kommet for sent i gang. De gamle fugle ved godt, hvor de skal tage kyllingerne med hen efter en byge.  

 

 

 

Efter etablering af sporene, kan man hver gang efter regnvejr, se fasanerne og agerhøns i flere generationer sidde og lufte vingerne. Råvildtet, harer og andet vildt bruger også sporene meget. De klippede spor med frisk grønt græs udgør et godt spisekammer, navnlig hvis der samtidig er let adgang til skjul i tilfælde af forstyrrelser. 

Sent i bukkejagten er sporene heller ikke at foragte. De giver en spændende islæt og et godt overblik. Man kan jo nemt slå tre spor, der alle kan starte og overskues fra en hochstand. 

Sporene behøver ikke være mere end en til to meter brede. De er gode at fodre i, i stedet for at fodre i en bunke på jorden det samme sted året rundt. 

Spred fodret ud med let hånd på langs af sporet. Så slipper man for at rotterne samler sig, som rundt om den varme nissegrød. Fasaner bryder sig ikke om at dele maden med rotter. 

Ved at sprede foderet aktiverer man også fuglene, da de selv skal arbejde lidt for at finde føden. Kan de i stedet gå hen til en bunke foder og spise sig mæt på rekordtid, kan de hurtig få travlt med at rende over til naboen. 

 

 

 

I sommeren 2002 spillede og lyste den verdenskendte musiker Jean Michell Jearre på vindmøllerne i en Nordjysk møllepark. Koncerten medførte diskussion om møllerne blandt naboer, der i dagene op til den store koncert rundede mange emner, der relaterede sig til vindmøllerne. Snakken faldt også på vildt og jagt. Således havde de fleste bemærket, at der omkring mølleparkerne blev set betydelig mere vildt end tidligere. Bestanden var vokset støt siden de første møller skød til vejrs. 

Forklaringen på fremgangen er de grusveje, der er etableret ud til møllerne så disse kan serviceres. Vejene har brudt hvedeørken, hvor det eneste føde førhen var etårigt rapgræs. 

På møllevejene kan kyllingerne tørre sig og i vejkanterne omkring møllerne, er der masser af fødemuligheder i ukrudtet. Råvildtet og harerne vænner sig hurtigt til snurrende møllevinger. En tidlig morgen langs møllevejene er der meget liv at spore. Endnu et bevis på, at spor i landskabet skaber liv. 

Rovfuglene finder dog også hurtigt fødekilden. De skal jo leve af noget. Småvildtet er altid udsatte byttedyr, når de bevæger sig i det åbne landskab. 

Men hvis alternativet til sporet var en stor hvedemark ville måske samtlige kyllinger dø af sult eller kulde. Det er naturligt, at man gerne vil passe på sine fugle, de vilde som de udsatte. Men man må acceptere, at der altid vil være et vist tab til blandt andet rovvildtet.

 

 

Artikel fra: www.netnatur.dk 

 

Nedenfor finder du nyttige links til nyttige hjemmesider om jagt.

 

 http://www.dr.dk/NETTV/Naturtid/2009/11/19/123808.htm Dk4 lavede i 2009 en spændende udsendelse om buejagt i samarbejde med Baldurs archery og Ny Vraa hvor jagtscenerne blev optaget. Der skydes både råvildt og hare med buen i udsendelsen der har ca 1 times varighed med kompetent forklaring på alle buetyper og buejagt generelt.  

www.netnatur.dk

 http://www.jaegerforbundet.dk/

Ny Vraa Bioenergi I/S - Tlf.: +45 9696 6200